Hippogriff_Visuel_Identitet

Visuel identitet
Et firma - en identitet, den røde tråd på alle platforme

Arbejdet med den visuelle identitet i virksomheden tager udgangspunkt i strategien. Jeg kan hjælpe med jeres visuelle identitet – både nyudvikling og opdatering – og som sparringspartner.
Erfaringsgrundlaget kommer fra tidligere løste projekter i globale, mellemstore og mindre virksomheder. Se mere under projekter.

Nyudvikling

Jeg forestår udarbejdelse af ny visuel identitet i samarbejde med ledelsen med udgangspunkt i virksomhedens strategi. Det indebærer logodesign, farver, valg af typografi, grafisk design, web, infografik, skabeloner og vurdering af, hvordan den nye CVI fungerer på bygninger og i produktionen.

Opdatering

Jeg er vant til at arbejde på tværs af organisationen for at sikre en optimal tilpasning af den visuelle identitet. Jeg leder gerne workshops i samarbejde med forskellige afdelinger og præsenterer løsningerne for ledelsen i virksomheden.

Eksisterende CVI

Når jeg bliver hyret til at lave grafisk arbejde, arbejder jeg altid ud fra virksomhedens corporate visual ID (CVI), og sikrer, at der er en rød tråd i det grafiske materiale på alle platforme.

Samarbejde med bureau

Jeg har også erfaring i udarbejdelse af nyt CVI i samarbejde med eksterne bureauer, hvor jeg efterfølgende forestår implementeringen af designet i virksomheden på alle materialer.